Om mig

Mit navn er Christian Bastholm Hansen. Jeg er gift og har to sønner. Jeg har over 25 års erfaring i arbejdet med mennesker. Mine erfaringer strækker sig fra krisebehandling, kriserådgivning, relationsarbejde, psykiatrien til pædagogisk specialkonsulentarbejde.
Jeg er derfor klædt rigtigt godt på til at møde dig/jer i øjenhøjde. For dig/jer betyder dette, at uanset hvad du/I måtte komme med af problemstillinger, så bliver du/I mødt med en dyb medmenneskelig og faglig forståelse. Hos mig er der ingen fordømmelse, men plads til alt det svære. Min praksis er bygget på faglig viden, der er baseret på forskning og underbygget erfaring.
Jeg har en socialpædagogisk professionsbachelor og er derudover uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut/SEOP. Dette er en 4-årig uddannelse til klassisk psykoterapeut med fokus på Fænomenologisk, Oplevelsesorienteret, Eksistentiel Psykoterapi, Oplevelsesorienteret Familieterapi, Emotionel Focused Therapy (EFT) og Neuroaffektiv Psykoterapi. I tillæg til dette har jeg også en uddannelse som Parterapeut (Emotion Focused Couples Therapy EFCT) ved Center For Familieudvikling.
Som praktiserende psykoterapeut bliver jeg fast superviseret af flere eksterne supervisorer. Jeg er derudover gruppesuperviseret i både parterapi og i individuel terapi. Dette er med til at kvalitetssikre det faglige niveau i den terapi jeg yder til dig/jer.
Dette betyder også, at skulle du eller en af jer i parret kæmpe med en særlig psykisk udfordring, så bliver dette mødt med varme og stor forståelse. Det kan dog betyde, at imens I går i terapi hos mig, vil der måske være brug for, at der arbejdes sideløbende med den i parret med psykiske udfordringer, enten hos mig eller hos en anden psykoterapeut. Dette udelukkende for at I begge må få den bedst mulige oplevelse og udbytte af terapien.
Uddannelser og kurser
Psykoterapeut 4- årig udd.
Psykoterapeutisk Institut/SEOP
med fokus på bl.a.:
– Oplevelsesorienteret, fænomenologisk og eksistentiel psykoterapi.
– Neuroaffektiv psykoterapi.
– Emotions Fokuseret Terapi (EFT).
– Familieterapi.
Emotions Fokuseret Parterapi uddannelse
EFT (2018-19)
– Hos Center For Familieudvikling / ved Jette Simon.
Kursus i ”Styrken ved sårbarhed i
parforholdet – og i relationer generelt” (2017)
– Teori, træning og demonstration / Hos AcademyCph, ved Jette Simon / 2 dages
træningsforløb
Træningsgruppe i limbisk afstemning,
kropsterapi og det ordløse samspil i psykoterapi (2018)
– Ved Annemarie Clement / 24 timer.
Træningsgruppe i Emotions Fokuseret Terapi
(EFT) (2017-2018)
– Lotte Gravgaard / 45 timer.
Træningsgruppe i Eksistentiel og
Neuroaffektiv psykoterapi (2017)
– Ved Kresten Kay / 24 timer.
Professionbachelor i Socialpædagogik (2005)
Eksamineret NADA-akupunktør (2017)
– NADA Danmark / Københavns Kommune. Øreakupunkturbehandling mod stress
tilstande, misbrug, søvnløshed mv.
Kursusforløb i coaching og proces
edukation ud fra ”Life Shapes” (2013)
– Under folkekirkeligt regi / 1-årig
Kursus i konflikthåndtering (2020)
– De Psyko-fysiske Konsulenter.
Førstehjælpskursus
(2019)
– Emergency First Respons Ldt./ Ved Instruktør Richard Bayer.
AMU medicinkursus (2019)
– Zealand Business College / 3 dage
Udvidet medicinkursus til brug i
psykiatrien (2009)
– Københavns Kommune / 6 dage.
Min vision
Samtaler Om Livet er en psykoterapeutisk virksomhed, som ønsker at yde individuel terapi og parterapi på et højt fagligt, medmenneskeligt og etisk niveau.
Samtaler Om Livet tilbyder terapi til alle, uanset deres religiøse, seksuelle eller politiske ståsted. Der er i terapierne plads til alt, hvad parret eller den enkelte ønsker at bringe ind i terapien. kæmper med, ønsker hjælp til at arbejde med, eller bare ønsker at blive klogere på i ønsket om personlig udvikling.
Samtaler Om Livet ønsker at fremme psykisk sundhed, for alle mennesker. Dette med et særligt fokus på sårbarheden, nærvær, inklusion og mangfoldighed.
Samtaler Om Livet ønsker at bryde med det TABU, som mange mennesker oplever ved at vise sårbarhed og ønsker at fremme det som en styrke at turde dele det, som kan opleves svært, skamfuldt og/eller udfordrende for den enkelte. Dette så alle mennesker må have muligheden og valget til at stå ved sig selv og være lige præcist det menneske, de oplever sig selv at være. Dette på en måde så ingen må opleve sig udstødt, stigmatiseret eller fremmedgjort i samfundet generelt eller på de nære sociale arenaer.
Samtaler Om Livet ønsker derfor at fremme inklusion, sårbarhed, nysgerrighed og plads til forskellighed og ser netop disse begreber som en styrke og en etisk rettesnor for alt, hvad Samtaler Om Livet beskæftiger sig med, samt anerkendelsen af ethvert menneskes unikke værdi, autonomi og ukrænkelighed.
Samtaler Om Livet er værdimæssigt funderet på det kristne menneskesyn, herunder ”næstekærlighedsprincippet” samt det Humanistiske menneskesyn.